Lær dine stress symptomer at kende

By:
Dette indlæg er finansieret indlæg og indeholder promoverede hjemmesidehenvisninger.

I en tid, hvor der er meget at bekymre sig om, og alting synes at gå meget stærkt, bukker mange mennesker under for stress. Måske har du hørt om begrebet stress – og måske har du oven i købet stiftet bekendtskab med det på din arbejdsplads – men det er ikke sikkert, at du ved, hvad denne uhyggelige sygdom faktisk indebærer.

Mange tror fejlagtigt, at det at have travlt er det samme som at have stress. Og mindst lige så mange er overbevist om, at stressramte blot bruger stress som en dårlig undskyldning for at sygemelde sig, og således ikke behøve at tage på arbejde.

Derfor er stress belagt med et tabu og forbundet med en vis berørings angst. Men stress er faktisk en meget alvorlig ting, som kan være særdeles invaliderende – og derfor er det utroligt vigtigt, at stress bliver taget alvorligt.

Hvad er stress?

Stress er en sygdom i nervesystemet, som opstår, når dette har været belastet over en længere periode. Groft forenklet kan man sige, at sygdommen stress opstår, når kroppen har kørt for længe i højeste gear. Så aktiveres det, som kaldes det sympatiske nervesystem, også kendt som ”fight, flight or freeze systemet”. Blodet strømmer til musklerne, pulsen stiger og blodtrykket øges. Nervesystem udskiller stresshormonerne adrenalin, noradrenalin, cortisol og endorfin, som gør os skarpere, stærkere og hurtigere på kortvarig basis. Alt sammen vældig nyttigt, hvis man skal flygte fra en løve på savannen. Knap så formålstjenligt, når man sidder midt i storrumskontoret.

Samtidig lukker det parasympatiske nervesystem ned, hvilket er særdeles upraktisk, idet dette system varetager fordøjelse, optagelse af næringsstoffer, cellefornyelse med videre. Kroppens restitution forringes, og musklerne udtrættes hurtigt. På langt sigt er stress således utroligt skadeligt.

Du bør være opmærksom på dine stress symptomer, og sørge for hurtigt at få den rette hjælp. Er du i tvivl om, hvorvidt du lider af stress, kan du læse mere på angstekspert.dk