Banankage på en hverdag

By:

Når efteråret er på vej har vi danskere mange dage med regn, blæst og faldende temperaturer i sigte. De gyldne farver begynder langsomt at indfinde sig og asfalten på vejene bliver fugtig og mørk. Vinden rusker i træerne, som smider blade på fortove og biler. På dage som dem, er det skønt at hygge sig indendøre – at krybe op i et hjørne af sofaen med et tæppe over sig og en god kop kaffe og en spændende bog eller film som underholdning. For at fuldende hyggen mangler der dog stadig en enkel ting i dette scenarie: Noget til at stille lækkersulten med. Her kommer banankagen ind i billedet.

En nem og hurtig kage

Vi kender det allesammen. Det er hverdag og vi har i løbet af aftenen fået lyst til lidt sødt, men har hverken kage eller slik i skuffer og skabe. I sådanne tilfælde er banankagen god, fordi den er super nem og hurtig at lave og nærmest aldrig slår fejl. Det kræver selvfølgelig, at man har et par modne bananer liggende, men har man det, så er man også langt. 

En god hverdagskage

Banankage er en god hverdagskage, både fordi den er nem og hurtig at lave, men også fordi man kan skrue op og ned for sundheden i den. Vil man lave en helt klassisk banankage, så kan man finde en god opskrift her https://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/27734/banan-kage-med-chokolade-stykker, men vil man gerne have en sundere variant, kan man eksperimentere med at skifte sukkeret ud med et par dadler, og mel og smør ud med alternativer som havregryn, fuldkornsmel og kokosolie. Pas dog på med at skifte alt mel i opskriften ud med alternativer, da kagen så kan få svært ved at hænge sammen og også kan få problemer med at hæve. En god tommelfingerregel er at lade halvdelen af melet udskifte og den anden halvdel være som oprindeligt tænkt i opskriften. 

Posted in: banankage